Det er kendt, at selv den store Mr. Alexander Sergeevich Pushkin selv elskede at humme en sang om den hvide birk under hans ånde. Dette er XIX århundrede, men sangen var kendt før.
For første gang blev noterne og teksten til sangen "In the field of birch standing" udgivet i samlingen af Lvov-Pracha, som blev udgivet i 1790. I samme år nævner Radishchev det i sin "Rejse fra Skt. Petersborg til Moskva." Samlingen af klavermelodier, udgivet i 1797, udgav også et værk med titlen "I birk stod et felt".
Det betyder at i slutningen af det XVIII århundrede var denne sang allerede almindelig som folkemusik, og det var velkendt, og sandsynligvis er sangens historie dateret til meget tidligere tider.
Ibrahimov - hvem er han? Og hvad har dette at gøre med forfatterskab?
En ny version af sangen blev offentliggjort i år 1825 i det velkendte tidsskrift under det filosofiske navn "Well-intentioned". Professor Nikolai Mikhailovich Ibragimov (rigtigt navn Nigmat Mishailovich) skrev den russiske sang. Det var en variant af den allerede eksisterende "birk".
Ibragimov tilføjede en kobling om uønsket ægteskab med sammensætningen. Sådanne motiver var meget populære på det tidspunkt, og de blev ofte tilføjet som en fortsættelse til allerede forberedte digte og sange. Til sidst var det en forvirring med den nøjagtige oprettelse af forfatterskabet.
Betydningen af sangen "Der var en birk i marken"
I den russiske kultur var det sædvanligt at ledsage handlingerne med sange. I det XVIII århundrede blev piger ofte gift med deres samtykke. Forældre forfulgte en fordel ved at arrangere deres datters bryllup med en rig ældre mand. Ibrahimov rørte ved dette tema i sin sang "Der var en birk i marken".
Teksten af sangen fortæller historien om en ung pige, der giftede sig med nødvendigheden af en strengt mand. Hun ønsker at gå til "white birch zalomati" feltet og afskære de "tre stave" for at lave de "tre bip", og foruden dem også en balalaika. Målet med alle handlinger er "Stå op, min gamle, vågn op." Det vil sige, pigen vågner sin mand og hjælper ham med at rydde sig op.
Linjerne af den gamle mand sovende med tømmermænd, som er en anden variation af koblingssangen, berører et andet hyppigt familieproblem - berusethed.
På marken var der et birketræ - forbindelse med den russiske folkekultur
Udtrykket "hvid bjørk zalomati" kom fra den gamle russiske rite, hvor de brød et træ og vævede grene med græs: pigerne, før den ortodokse treenigheds ferie (normalt på torsdag i ugen før ferien) gik til skoven. Efter at have valgt et ungt træ - et birketræ, brød de toppen af det og lagde en krans på træet.
Derefter begyndte pigerne at danse og sang sjove sange. Derefter blev en gøg lavet af grene og græs, og en fyldt fugl blev hængt på et birketræ. Efter pigen "har været kumilis". Hvordan? Meget simpelt: de kyssede bare gennem en krans og udvekslede kryds. Ved udgangen af ceremonien blev pigerne nære slægtninge til hinanden, og fornærmelsen eller striden mellem dem var en forfærdelig synd.
Måske er sangens historie forbundet med en anden rite, da birken blev brudt med sange og derefter druknet i floden eller spredt sine stykker over marken. Det blev antaget, at alle energier fra et ungt træ på denne måde gives jorden til frugtbarhed.
Efterlad Din Kommentar